Evaluering af den pædagogiske læreplan 2021-2022

 

EVALUERING AF LÆREPLANEN. -2021-2022

Evaluering af læreplanen herunder udarbejdelse af Måltidsprincipper som kvalificering af den pædagogiske praksis i rutinerne.

 

Evaluering af læreplanen.

Vi evaluerer løbende sammenhængen mellem vores lærerplan, læringsmiljøet og udvalgte områder i den pædagogiske praksis. Vores fokuser vælges på baggrund af udringer opstået i praksis, ændrede vilkår såsom Corona, hvad har børnegruppen behov for samt en løbende kritisk forholden sig til læringsmålene i læreplane. -Hvad bør vi sætte mere fokus på?

 

 Vi har haft følgende udviklingsmål:

 

2020- Leg

Formålet: Styrke børns deltagelse og fordybelse i længerevarende lege.

 

Hvordan ses det i praksis:

 

• Barnets deltagelses muligheder i legen er blevet styrket.
•  De voksne skaber mulighed for at barnet har en hverdag der er balanceret mellem voksen-/ børneinitierede lege.
•  De voksne arbejder med voksenunderstøttet leg, hvor de afstemmer sig barnets behov for støtte til deltagelse i børnefællesskaber.
•  Barnet mødes af voksne med en høj grad af legetolerance. 
•  Barnet mødes af voksne der i højere grad har faglig opmærksomhed og bevidsthed om, at støtte barnet i egne initiativer. Hvilket betyder vi ser en progression i børnenes initiativer, løsninger, ideer.  

 Dokumentation: Dialog med forældrene på forældremøde.  

 

2021- Måltidsprincipper

 

 Formålet: At styrke det pædagogiske læringsmiljø hvor barnet bliver mødt med faglige funderede normer, værdier og forventninger under måltidet.

 

 I kan læse institutions måltidsprincipper på hjemmesiden https://kollektivhusetbella.dk .

 

Processen er beskrevet under punktet måltidsprincipper.

 

 Dokumentation: Forældremødet. marts 2022.

 

2021- legepladsen.

 

Formålet: At styrke læringsmiljøet på vores legepladser.

 

 Hvordan ses det i praksis:

 

• Barnet har fået lettere adgang til bøger og fortællinger i legepladsen.
• Barnet mødes af voksen der har en styrket opmærksomhed på, at understøtter barnets abstrakte tænkning i lad-som om-lege.
•  Et børnemiljø med mere vegetation. 
• Barnet tilbydes mere alsidige legescener og aktiviteter i vores uderum. 

Vi anvender observationsskemaer, praksisfortællinger, dialogkort fra bl.a EVA reflektioner mm.

 Dokumentation: Forældremøde oktober 2021

 

Kritiske gennemgang af læreplanen.

 

 

Det blev vi opmærksom på: 

 

 Læreplanen skal være:

• mere vuggestuerelateret.
•  Der skal være færre forklaringer i de 6 læreplanstemaer, da de ligger implicit i grundlaget.
• Den skal være endnu mere hverdagsrelateret.
•  Alle kunne genkende sin egen og kollegaers praksis i læreplanen.
• Vi skal have mere fokus på science i hverdagen.
•  Vi skal have mere fokus på vores musiske læringsmiljø.
• Vi skal styrke vores sprogstimulerende læringsmiljø. 

 

Udviklingsmål for 2022-2023

• Udvikling af det musiske og sansestimulerende læringsmiljø i Kollektivhuset Bella.

 

•  Udvikling af vores sprogstimulerende læringsmiljø som led i barnets deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber.

Måltidsprincipper 2021

 

 Hvad vagte vores undring:

 

• Børn der ikke spiste den serverede mad, eller havde lyst til at smage på den.
•  En del uro omkring bordet, der var børn der rejste sig eller sad meget uroligt og utilsigtede voksenforstyrrelser.
• Børn, der i mindre grad end vi ønskede det, talte med hinanden.
• Mindre selvhjulpenhed end vi ønsker var tilstede ved måltidet.

 

Metode

• Faglig diskussion af den pædagogiske praksis omkring måltidet, med afsæt i ekstern oplægsholder  og dialogkort.
• Prøvehandleringer i og omkring måltidet, med afsæt i observationsskemaer og læreplanen.
• Reflektionsfora omkring erfaringer, praksisfortællinger og opmærksomheder opnået fra prøvehandlingerne.

Udarbejdelse og løbende evaluering af måltidsprincipper.

Inddragelse af forældrene på forældremøde.

 

Hvordan ses det i praksis.

• Børn der mere i leg og samtidigt er der mindre uro omkring måltidet. 
• Børn der er mere selvhjulpne og voksne der ”sidder” mere på deres hænder.
• Børn der i højere grad er opmærksomme på hinanden og voksne der understøtter deres rettethed.
• Børn der har mere lyst til at smage på maden og fået et sprog for hvad de kan lide og ikke.
• Et fælles forventningsafsæt for hvad børnene kan, skal have lov til og ikke, under måltidet.