Læreplanstemaet: Kultur, æstetik og fællesskab

 

Kultur, æstetik og fællesskab

 

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn kan tilegne sig i hverdagslivet”.

 

”Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder, og forstå deres omverden”.

 

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

 

 

Pædagogiske mål

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

 

Børnesyn

 

Barnet indgår i fællesskaber der rummer to sider, en side hvor forskellighederne ikke er i fokus samt en side hvor netop forskellene tillægges større betydninger for fællesskabet.

 

Barnet har brug for at kunne udfolde sig i æstetiske udtryksformer, være kreativt og bruge sin fantasi. Barnets udtryk og processen er værdifuldt for barnet selv og for fællesskabet.

 

 

Dannelse og børneperspektiv

Fællesskabet er præget af en kultur, hvor børn og voksne taler ordentligt og respektfuldt til hinanden. En kultur hvor man hjælper hinanden, når der er brug for det, invitere andre ind i et fællesskab og betoner de gode handlinger og intentioner. 

 

Barnet støttes i og opmuntres til, at have sine egne oplevelser af situationen, af voksne der udviser respekt og nysgerrighed.  Den voksne har blik for, at barnets input/ideer evt. kan omsættes til handlinger.

 

Som led i barnets litterære dannelse inddrager vi historier, eventyr og sange i institutionslivet. Det er eks: Mariehønen evigglad, Rapanden Rasmus, de tre bukkebruse, klodshans, Lotte og Totte eller Villads fra Valby, så børnene får et generelt litterært fundament der styrker barnets sammenhængskraft med omverden.

 

 

Vi fejrer traditioner såsom jul, påske og fastelavn. Vi har fokus på børneperspektivet, legen og den gode stemning, og ikke de religiøse sammenhænge som traditionerne er opstået omkring.

 

 

Leg

 

I rollelegene såsom: mor-far- børn, butikslege, ridderleg møder børnene forskellige udgangspunkter og baggrunde og måder at være til på. Eks Barnets egen oplevelse af hjemmelivet definerer barnets udfyldelse af en given rolle, der afspejler den familiestruktur, de traditioner og det personlige udgangspunkt barnet har. Eks. To mindre drenge leger og skændes om, hvem der skal være moren i legen - det vil de begge. Diskussionen mellem drengene bliver mere og mere fastlåst, men da en voksne fortæller drengene at i nogle familier er der to mødre, kigger drengene kortvarigt på hinanden og kan genoptage legen som to mødre.

 

 Vi sikrer en legekultur hvor børnene får kendskab til og kan begå sig i ”universelle” børnelege. Lege med legestrukturer og regelsæt, der ikke kun er knyttet fællesskabet i institutionen. Eks: Fangelegen :Dåseskjul. Så barnet får et ”legesprog” der kan leges i barnets fritid, i institutionen og i fremtiden.

Læring

Vi har fokus på de æstetiske og kreative processer barnet indgår i. Da det er i processerne eksperimentet, konstruktionen, sansningen, begejstringen, frustrationen og udviklingen finder sted. Barnet opnår både læring både i processen og når det ser sit produkt eller oplever sin indsats sammen med andre. Eks i udstillinger i institutionen eller glæden ved at skabe musik i fællesskabet.

 

Barnet lærer strukturer og regelsæt, der knytter sig til livet uden for institutionen, det kan Eks; være hvordan spiser man sammen med andre, hvordan taler man til ”fremmede” i bussen eller hvordan begejstres man i teateret sammen som gruppen.

Børnefællesskaber

 

I fællesskabet har alle grundlæggende de samme behov, interesser, følelser og intentioner på trods af forskelle eks: øjenfarve, familieforhold og køn. Det der gør os unikke men samtidige gør os ens. Eks.Vi spiser noget forskelligt, afhængig af forældrenes madønske. Det væsentlige er ikke hvad vi spiser men at vi spiser sammen, at vi får stillet vores sult, at alle oplever at være sammen om bordet i en god stemning og kan byde ind med noget i fællesskabet.

 

Pædagogisk læringsmiljø

Vi voksne er rollemodeller når vi, i en legende og nysgerrig tilgang, tilbyder barnet æstetiske indtryk og forskellige udtryksmuligheder. Gennem voksenstøtte og opmuntring skaber vi en tryg ramme, hvori barnet får plads til at øve sig, prøve nye udtryksformer, stille sig i centrum af fællesskabet, begå fejl og opleve sejre, som en del af gruppen og/eller som sig. Eks. Når vuggestuen laver rytmik og det mindre barn deltager i skabelsen af et musisk fællesskab. I denne proces opnår barnet mod til at gå ind i midten af rundkredsen og stille sig frem, og herefter trække sig tilbage til rundkredsen igen.

 

De voksne sikrer, at barnet får en variation af sammenhængende indtryk bl.a. i vores længerevarende emneperioder. Og at der ligeledes er mulighed for at barnet kan udtrykke sig på forskellig måde, både under og efter indtrykkene. Eks.  at danse, når vi hører musik Eks. Til en Emneuge besøgte vi Glyptoteket, for at se på kroppe. Børnegruppen begyndte spontant at indtage statuernes positioner og hjalp hinanden så det lignede ” Din hånd skal mere op”.

 

Børnenes ideer inddrages og kan blive toneangivende for et tema eller projekt. Eks: Udviklede en Sørøveruge sig til en måned, da børnenes motivation, engagement, og aktiv deltagelse bl.a. kunne ses i deres lege, fordybelse og høres, når de bød ind med nye sjove ideer på børnemøder og i samtaler.

 

 

 

 

 

Forældresamarbejde

Vi taler med forældrene om værdien ved at have adgang til at høre musik, kunne tegne, læse bøger, gå på biblioteket eller få andre oplevelser, der kan give barnet indtryk og mulighed for at udtrykke sig.

 

Vi har lokale traditioner f.eks. familiedag i Hytten og Høstfest. På festdage medbringer alle familier mad og vi spiser sammen, der leges og tales på tværs af familierne og børnene udviser stor glæde ved at dele deres institutionsliv med deres forældre og hinanden.

 

Børn i udsatte positioner

Vi møder barnet med forventninger om, at det kan deltage i aktiviteten eller legen. Ved at afstemme os barnet og konteksten, være i tæt voksenkontakt og støtte, får barnet mulighed for deltagelse i kreative udfoldelse og være i æstetiske processer.

 

Inddragelse af lokalmiljøet

 

Når vi bevæger os rundt i nærmiljøet har vi fokus på det større fællesskab institutionen er en del af. Eks. Når en gruppe vuggestuebørn begejstres med lyd og krop på en metrotur rundt i København, så afstemmer vi os med de øvrige omgivelser eller når vi besøger biblioteket og taler med børnene om, at der skal være plads til alle og man derfor skal tale stille og roligt sammen.

 

Børnemiljøet

 

Barnet opfordres til at sætter aftryk i institutionen, hvor barnet kan genkende sit bidrag evt et maleri blandt mange malerier, og kan derved opleve sit maleri værdifuld for sig og fællesskabet i den samlet udstilling

 

Barnet kan se sig selv på fotos i leg, oplevelser og i stemninger, der understøtter barnets tilhørsforhold og medejerskab i huset.

 

 Børn der bliver mødt af vokse der kan fortælle historier fra deres institutionsliv, fra da de var mindre.