Læreplanstemaet:Kommunikation og sprog

Kommunikation og sprog

 

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Pædagogiske mål

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

 

 

Børnesyn

 

Barnets kommunikation bestående af mimik, gestik og ord er forudsætninger til at kunne etablere kontakt og få respons

 

Sproget og lysten til at udtrykke sig, udvikles ved at være sammen med andre i ønsket om at ville hinanden noget.

 

Dannelse og børneperspektiv

 

Vi italesætter barnets behov i forhold til andre børn og barnets forståelse af omverdens reaktioner   

ved at sætte ord på de gode intentioner i børnenes indbyrdes samspil. Vi støtter dem i at få øje på hinandens behov og få en leg til at fungere: Eks En gruppe børn kan ikke blive enige om, om de vil lege ude eller indenfor. Diskussionen udvikler sig til en konflikt i børnegruppen. Den voksne støtter gruppen ved at sige ”Det er vigtigt for jer at lege sammen” og sætter en samtale i gang, hvor alle børnene får taletid og lytter til hinanden. Gruppen bliver enige om at lege udenfor og den voksne sikrer, at den aftalte ramme for legen bliver etableret.  Eller Et lille barn der gør en sjov bevægelse med sin krop, som de andre børn viser interesse for, den voksne spejler barnet for at, understøtte gruppens interessen.”

 

 

Leg

 

Barnet bruger aktivt sine sproglige og kommunikative kompetencer i legen

og får dem afprøvet sammen med andre børn. De spejler sig i hinanden og øver sig sammen gennem ord, gestik og mimik, afprøver nye ord og sætninger, og afstemmer sig i forhold til hinandens reaktioner.

 

Sammenhængen mellem leg og sprog har stor betydning for barnets kognitive udvikling.

Det er bl.a. i lade-som-om-lege, at barnet udvikler sin abstraktionsevne og kreativitet. Eks: I en butiksleg hvor barnet råber ”hvem vil købe” og derefter laver sand-is og kage efter ”køberens” ønske.

 

I lege skaber og forhandler børnene løbende en ramme for deres legeuniverser, der gør det muligt for legens deltager at indgå i universet. Fx kan en skovl både være en sovseske, en skovl eller et våben i legen. 

 

 

 

Læring

 

Barnets eksperimenterne med ord og grimasser, rim og remser, sang og musik understøtter barnets udvikling af sprog og kommunikation.

 

Efterhånden som barnet får opbygget et større ordforråd og begrebsforståelse, vil det hjælpe barnet til at udtrykke sine meninger, følelser og tanker. Nye ord og nye begreber giver mening for barnet, når barnet kan bruges til at understøtte en interesse.

 

Børnefællesskaber

Barnet bruger kommunikationen som et vigtigt redskab til at udvikler oplevelsen af fællesskab og samhørighed med andre børn og voksne. Et fællesskab hvor man oplever at blive lyttet til og  det barnet ytre er værdifuldt. Eks. i leg med andre børn, hvor børnene aftaler indbyrdes roller eller til frokost hvor barnet begynder at slå med skeen på tallerkenen for at starte en sjov leg.

 

 

Pædagogisk læringsmiljø           

 

De voksne tilpasser sit sprog til barnets alder og udvikling. Det vil sige at barnet mødes med ord og sætninger, der er tilpasset barnets forudsætninger.

 

Som led i vores kommunikation med børnene bruger vi kollektive beskeder til at skabe forudsigelighed og forventningsafstemme med børnegruppen Eks: ”Nu skal I lægge legetøjet op på hylden fordi vi skal spise” Vi  understøtter med individuelle forklaringer og fysisk kontakt – en hånd på skulderen, en hånd i hånden osv.

 

Vi er opmærksomme på at barnet indgår i dialoger med andre børn og voksne, hvor barnet oplever sig lyttet til, forstået og får sagt sin synsning, oplevelser eller andet. Barnet mødes i dialogen med spørgsmål eller kommentar, der opfordrer til videre fortælling.

 

Vi motiverer barnet til at være nysgerrig overfor omverden, ved at stille spørgsmål og undre os sammen med barnet. Når et barn spørger om noget, svarer vi oprigtigt, hvis vi ikke kender svaret og undersøger vi det sammen med barnet.

 

Vi taler med børnene om det vi ser, benævner genstande, handlinger og tilstande når det giver mening for barnet, Eks ”Kan du række mig køkkenrullen, så jeg kan tørre vandet op. Der er helt vådt på bordet.”  Vi fortæller også, hvad vi gør Eks ”Jeg pudser lige din næse”

 

Vi leger med sproget. Vi laver rim og remser, skaber ”fjolleord”, synger og danser.

 

Historiefortælling, sange og bøger bruger vi til at skabe et fælles tredje for børnegruppen, som de kan bruge i deres lege og fremadrettede dialoger. Vi understøtter fortællingens/sangens handling med mimik og betoninger, sammen med dialoger og sjove indslag, så nye ord og beskrivelser opstår som følge der af.

 

 

Vi bruger symboler i vores kommunikation, i form af skriftsprog og fotos på plancher, kasserne med legetøj og på børnenes garderober.  Vi bruger piktogrammer som visuel understøtning til at skabe forudsigelighed for barnet i hverdagen. Vi skriver børnenes navn på deres produkter og opfordrer barnet til selv at skrive, når det viser interesse for det.

 

Forældresamarbejde

Barnets sproglige udvikling indgår som en del af samarbejdet med forældrene om barnets trivsel, udvikling og læring.

 

Vi taler med forældrene om barnets sproglige kompetencer og hvordan vi arbejder med at understøtte barnets sproglige udvikling.

 

Børn i udsatte positioner

Vi styrker barnets kommunikative kompetencer gennem lege, samspil og børnefællesskaber.

De voksne møder barnet med en forventning om at barnet kan og vil indgå i et kommunikativt samspil.

 

Barnets interesse for og vilje til at udtrykke sig er centralt i barnets sprogudvikling.

Det vil sige, at det er vigtigere HVAD barnet siger, end HVORDAN barnet siger det.

Vi gentager det barnet siger, men med den rette sætningsopbygning og udtale, så barnet oplever sig forstået, hører og erfarer, hvordan det lyder, og derigennem bliver inspireret, lærer og udvikler sit sprog og ordforråd gradvist: Eks Et barn der siger ”nu tører ussen” siger vi ”ja nu kører bussen

 

Den voksne skal sikre at sproget i fællesskabet, præges af et ”almindeligt” talesprog, hvor genstande bliver benævnt ved navn, fremfor ”den”, steder bliver benævnt, fremfor ”der” og at børnenes intentioner ikke bliver ”over”tolket, eks at man får vand, blot ved at sige ”arh” og pege på mælken, fremfor at bede om vandet.

 

Sammenhæng til børnehaveklassen

 

Barnet har erfaringer med at følge en kollektiv besked der indeholder op til flere informationer, kan sætte ord på sine egne ideer, følelser og formidle dem, stille opklarende og nysgerrige spørgsmål i en dialog og er fortrolig med at hører historier der kræver en abstrakt tænkning.

 

Inddragelse af nærmiljøet

 

Vi bruger nærmiljøet til at skærpe børnenes nysgerrighed på ord, begreber og sammenhænge. Eks: når vi går tur i skoven og leder efter forårstegn eller fisker i vandhullet, opfordrer vi børnene til at undres, få lyst til at undersøge og udvide deres viden og begrebsverden.

 

Når vi går tur med de yngste, er vores fokus overvejende at skabe tid til, at barnet få øje på, tale om og undres over de ”små” ting. Eks: se på snegle eller plukke mælkebøtte i ”baghaven.”

 

Børnemiljø

Vores fysiske miljø er indrettet, så børnene kan give udtryk for hvad de har lyst til at lege med. Eks: er der billeder på kurvene med legetøj, der er spil og bøger tilgængelig.  – Eks: De helt små børn ved hvor boldene er, og bruger sin viden deres til invitationer til leg med andre.

 

Der hænger samtalebilleder, børnenes produkter og fotos af børnene i forskellige aktiviteter og traditioner i børnehøjde. Det ansporer til samtaler om barnets hverdag i kollektivhuset Bella, både børnene imellem, mellem barn og voksne og med forældrene.